torsdag den 27. september 2007

NY LÆREBOG: MINDMAPS - Genvej til overblik

Forfatter: Marianne Kibenich
Udgivelse: DJØFs forlag, juni 2007. 139 s. illustreret i farver.

Jyllandsposten (22. august 07) gav den 5 ud af 6 stjerner for praktisk anvendelse og 3 stjerner for hyggeværdi, og skrev bl.a.:
"Det er én af de bedste bøger, der er skrevet om emnet, og hvis man er til denne notatteknik, vil den bog være noget af det bedste. [...] Et særdeles positivt indtyryk af bogen og emnet".
Bogen beskriver mindmaps som både en lynhurtig notatteknik og en måde at strukturere emner på og kortlægge dem mentalt. Mindmaps giver visuelt overblik, samtidig med at de støtter hukommelsen og inviterer til analyse.

Mindmapnotater har derfor nogle store fordele, som ikke findes i den almindelige lineære måde at skrive noter på – og bogens gør meget ud af at beskrive.

Desuden gennemgås mindmappets 'anatomi' og nogle nyttige tommelfingerregler, der hjælper til at gøre læserens mindmaps klare, informative og spændende. Desuden vises, hvordan farver, symboler og illustrationer kan tilføje stor kreativitet, og virke hukommelsesforstærkende – både på kort og langt sigt.

Effektiviteten af mindmaps beror på den måde hjerne arbejder på. De hidtidige danske bøger om emnet er af ældre dato, og hvorfor denne bogs afsnit om mindmaps og hjernen er baseret på aktuel forskning om hjerneprocesser, koncentration, læring og hukommelse.

Et væsentligt kapitel i bogen handler om 6 vigtige anvendelsesområder af mindmaps:
Strukturering, Dokumentation, Overblik, Kreativitet, Analyse og Udvikling. Både dette kapitel og bogen som helhed er rigt illustreret med eksempler på sådanne anvendelser, og vil give læseren et indtryk af, hvor alsidigt og individuelt et værktøj mindmaps er.

1 kommentar:

Jørgen Carlsen sagde ...

Det glæder mig at bogen er udkommet - jeg har været lidt længe om at opdage det, men har straks bestilt den, og glæder mig til at læse den.
Jørgen